Jagten på vinterens store overspringer

Jagten på vinterens store overspringer

Af Torben Smedegaard

For mig står fangsten af den store blanke overspringer på den danske kyst om vinteren, som noget af det ypperste man som lystfisker kan fange i Danmark. Når kulden sætter ind sidst på året, så bliver der færre fisk på kysten, idet de sidste farvede havørreder går op i åen for at gyde. Tilbage er de små blanke kønsumodne havørreder på 30-50 cm(grønlændere), der typisk samles i store stimer, men også de store blankfisk, som for at sikre genetikken springer en gydning over (overspringere), der med kulden periodisk kommer tættere på kysten. Det kan være for at opholde sig i de såkaldte varmtvandslommer, som kan dannes tæt på land særligt i fralandsvind, og det kan være for at følge byttefisk som sild, der søger tæt på land, eller blot for kortvarigt at søge anden føde, idet føden er noget mere sparsom om vinteren. Alle der har prøvet at jage disse sølvblanke trofæer ved, at det kræver ihærdighed, flid, dygtighed og ikke mindst held, hvis man skal lykkedes. Det gælder i høj grad om at være på rette tid og sted, men netop fordi det er så svært, så er følelsen helt fantastisk, når det endelig lykkedes. Den store blanke på vinterkysten er lystfiskeriets svar på jægeren skyder den helt store hjort i skoven.

Spin eller flue?

For mange er svaret en religion. Personligt elsker jeg begge fiskeformer, og jeg ser charme ved fiskeriet med begge. Spinnestangen, som i mit tilfælde altid er en zpey zpin 9,5” 5-19gr, er sammen med mit lille shimano vanquish et super let og velkastende setup, som man kan gå med i dagevis uden at føle ømhed. Den er sjov også at fange de mindre fisk på 30-50 cm, som der er flest af. Spinnestangen er super effektiv, hvis man skal afsøge et langt stræk for fisk, hvis der er meget vind, ellers hvis det er en udfordring med klinter i bagkastet. Fluestangen, som ved mig pt. er en zpey zalt kl 7, er derimod super effektiv, når du har fundet fiskene, eller hvis du kender pladsen godt, og ved præcis hvilke områder du vil fiske. Klasse 7 stangen er for mig, der primært fisker yderkyst, det eneste rigtige, da den i kombination med minitiplinen også kan håndtere lidt blæst og gang i vandet, men stadig ikke bliver for kraftig og klodset på de mere stille dage. Hvor der med spin til tider kan være en del følgere, så har du mulighed for at lægge mere finesse i præsentation med fluen og dermed få flere fisk til at tage. Med kolde og træge ørreder kan det være lige det der gør forskellen, ikke mindst på de mere stille dage.

Agnvalg

Spørger du 10 kystfiskere, så får du 10 svar. For mig personligt handler det om at have så få agn som muligt, som jeg til gengæld har blind tro til virker.

Jeg er derfor endt i på spinnestangen primært at bruge sillingen og bornholmerpilen i hhv 17 og 20 gr primært i farverne hvid(/pink), rød/sort og grøn/sølv, gerne med en ophænger i form af flammen el polarmagnus. Med bombarda bruger jeg mærket ”milo” i 15 gr også i kombination med de to førnævnte mønstre, eller en pattegris eller glimmerreje. Fælles for mønstrene er at de tåler en masse fart, og jeg fisker ofte hurtigt både med spin og bombarda, kun afløst af få ”hængende” spinstop i løbet af indtagningen.

Med spin bruger jeg desuden oftest små trekroge i str 12 og 14  med hhv releasetackle og L-rig til montagen. Det kroger fantastisk og jeg har landet markant flere af de fisk over 3 kg jeg har kroget siden jeg ændrede fra almindelige kroge.

Med fluestangen er favoritfluerne lyserød pattegris, hvid albinopattegris, regnbuesvinet, polarmagnus og pink glimmerreje. De 5 fluer sidder for enden af forfanget 90pct af tiden, og af og til med en lille kobberbasse el pink ophænger i str 12-14 ovenfor. Vær dog forsigtig med ophængeren hvis der er tangbuske, da større fisk gerne vil bore i dem. Med fluestangen bruger jeg almindelige kroge, gerne fra Ahrex som jeg synes er rigtig gode. Fordelen fra spin med at farten kroger med de små kroge synes jeg ikke helt følger med til fluestangen, og det har lettere en tendens til at kludre. Derudover går det også ud over præsentationen, når man ikke kan binde fluen i en løkke som normalt.

 

Fisketaktik

Som tidligere nævnt så opsøger jeg næsten altid yderkysten, primært på Djursland, Fyn eller Langeland. Det gør jeg fordi jeg elsker eventyret på yderkysten, og du ved aldrig hvad der hugger næste gang. Dog kan jeg godt, hvis fiskeriet af flere gange har været virkelig trægt på yderkysten, tage en ”selvtillidstur” i fjorden. I så fald er det som regel Limfjorden, Horsens, Kolding eller Gamborg fjord jeg tager til. Og i fjorden kan det også lade sig gøre med en stor blank. Specielt når det bliver rigtigt koldt med vandtemperaturer på 0-2 gr på både yderkyst og i fjord.

Dog vil vandet her først på vinteren dog oftest være varmere på yderkysten end i fjorden, da det dybe vand holder på varmen.

Når jeg vælger fiskeplads(er) for en tur, så studerer jeg altid vind og strøm for området dagen inden. Som alle andre vil jeg gerne have lidt gang i vandet med svæv og gerne også med strøm. Dybt vand tæt på land med strøm er oplagt sildeæder territorie. Man skal dog ikke undervurdere decideret fralandsvind om vinteren, da den på yderkysten ofte sendere varmere vand ind tæt på land.

Når jeg så fisker, er jeg altid meget aktiv og opsøgende. Det er mig der skal finde fiskene og ikke omvendt. Dvs. at jeg bevæger mig hurtigt langs med kysten, gerne så tæt på land som muligt, for at fiske så meget af som muligt. Er der ikke fisk på pladsen, så rykker jeg hurtigt videre til næste plads. Det skal virkeligt være et godt rev eller en god plads, hvis jeg skal stå stille i 15-20 min på en fast plads. Dermed kan jeg også på en god dag nå 3-5 pladser, og det gør at der kun er få ture, hvor jeg bare slet ingen ting mærker.

 

Dagen hvor det hele gik op i en højere enhed

Sidste vinter i slutningen af februar oplevede jeg en af de dage, som vi alle drømmer om som kystfiskere. Jeg havde på daværende tidspunkt allerede været på kysten 10-12 gange med lidt blandede fangster, både i form af et par nuldage, men også en håndfuld fine blanke på 50-55 cm, samt en del små. Dog ingen kontakt med de helt store.

Da jeg ankom til den første plads i morgenlyset lagde jeg ud med spin. Vandet var grumset men på vej til at klare op, og der var en kraftig strøm på tværs. Allerede i et af de første kast krogede jeg en fin blank på knap 55, som leverede en super fight. Få kast efter fulgte en mindre og derefter et par følgere, der undlod at tage. Jeg hentede dernæst fluestangen og fortsatte fiskeriet, hvor jeg vidste at fiskene var og der gik ikke lang tid inden en super flot blankfisk på 53 cm inhalerede min pink glimmerreje. Efter nogle fine luftture fik jeg fisken ind og den blev sendt til de evige jagtmarker, for senere at udgøre et pragtmåltid med citron og diverse urter, samt en hjemmerørt Hollandaise.

Efter et par timer døde den kraftige strøm på pladsen, og det samme gjorde fiskeriet. Det gjorde dog ikke så meget for jeg havde haft i alt 8 havørreder inde for at vende. Vinden var samtidig drejet og taget til og jeg vidste at lige netop denne vindretning ville være perfekt til et rev med en super lækker vig i forlængelse, der lå ca 10 km fra den nuværende plads.

På den næste plads var vinden nu noget frisk, og da jeg vidste at der bl.a. på revet var et par rigtig store sten 60-70 m ude, som oftest giver fisk, så valgte jeg spinnestangen med en hvid bornholmerpil og en ”flammen” som ophænger. Ude på revet blev der fisket i 15-20 min, men der var slet ingen aktivitet. Dernæst fortsatte jeg ind i vigen, som kan fiske rigtig godt på solrige vinterdage, som det var den dag. Og ganske som håbet, så gav fiskeriet i vigen en god håndfuld fisk, hvoraf de to største begge var på den gode side af halvmeteren, og de sidste alle over mindstemålet. De fik dog alle lov at svømme videre, da jeg jo havde fået en fin fisk til ovnen fra morgenen af.

På vej retur skulle revet da lige fiskes igen! Da jeg kom ud og lagde det første kast ud forbi de store sten 60-70 m ude, sagde det bang lige da min agn passerede stenene. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det her var fisken, som jeg gik herude og sled for. Få sekunder senere blev antagelsen bekræftet, da fisken svarede igen med et udløb på den gode side af 50 meter og med adskillige luftture. Jeg kunne se at det formentlig var en fisk på 4-5 kg, så nerverne meldte sig hurtigt. Efter 5 min hektisk fight kunne jeg dog nette en super blankfisk, hvor skællene raslede af. Vægten sagde 4,4 kg og længden 73 cm. Fisken havde i øvrigt taget den pink ophænger, som sad helt nede gælderne bagerst i munden. Jeg satte mig dernæst og nød det hele en halv time med fisken ved siden af, og fik dernæst skudt nogle fotos og ringet til fiskevennerne.

Selvom der var flere timer tilbage af dagen og fiskeriet havde været enestående så kunne jeg ikke fiske mere. Total mæt af fiskelykke satte jeg mig i bilen for at køre hjemover til Herning. Et kort stop i Vejle undervejs for at vise Andreas den fine fisk, og dernæst hjem for at fejre fangsten med et glas rødvin.

Resten af vinteren gik og der kom ikke flere af de store på land. Jeg havde dog chancen senere i form af en fisk i samme størrelse, der indhalerede mit bombardaflåd for fødderne af mig så hårdt, at pinden knækkede.

Det fortæller meget godt, hvad det er for noget fiskeri. Det kræver flid og held, og man får kun få chancer. Heldigvis har vi en fantastisk natur, som vi kan gå og nyde det i. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at der nu kommer noget kulde, og jeg skal afsted igen!!

 

Knæk Og Bræk

Zurück zum Blog