Historien om Zpey
Grundstenen til Zpey blev lagt i 2005, da Arve Evensen fik en idé om, at et bøjet håndtag på en tohåndsfluestang kunne gøre kastet mere retningsbestemt og gøre det lettere at kaste fluen langt. Kort tid senere viste Arve og Zpey resten af verden, at opfattelsen af en tohåndsfluestang bogstavelig talt kunne bøjes.
Zpey fik patent på de særlige, bøjede håndtag, som stadig er en del af vores sortiment i dag. Der er dog sket meget på markedet, siden Zpeys spæde start, og i dag har mange andre udbydere kopieret det originale design. Dette er vi meget smigrede over, og vi er stole af, at Zpey har været med til at skabe en del af historien om moderne fluefiskeri.
Med udgangspunkt i tanker og idéer fra 90’erne har vi desuden redefineret og udviklet flueliner og skydehoveder, der på banebrydende vis har gjort det lettere at fiske fleksibelt og målrettet. Vores flueliner og forfang sætter helt nye standarder for funktionalitet i forhold til Castability, Fishability og Catchability.
Navnet Zpey er inspireret af den berømte skotske lakseelv Spey, som er fluefiskeriets vugge. Vi er en innovativ grejproducent, som hylder og respekterer både historie og traditioner inden for fluefiskeri. Kombineret med nysgerrighed og erfaring har det ført til et sortiment af moderne fluefiskegrej, der er let at håndtere, effektivt at fiske med og sjovt at bruge.
Vi bor i Lodges ved elv og å – med laks og ørred som naboer
I dag har vi tre Zpey Lodges; en i Norge ved Todalselva (Toåa) og to i Danmark ved henholdsvos Karup Å og Skjern Å. Vores lodge i Skjern ligger mindre end 400 meter fra Smedegaards Sving, og det er også her, vi har vores hovedkontor.
Bygningerne med vores Lodge og hovedkontor blev brugt som skole for lokalområdet mellem Borris og Skjern tilbage før 2. verdenskrig. Vi købte den af Skjernådalens Lystfiskerforening og har siden renoveret den. Under vores ejerskab fungerer den dog stadig som base for undervisning og aktiviteter, når lokale lystfiskere afholder kurser i blandt andet vandløbsrestaurering.
Vi tilbyder også selv en masse foredrag og kurser i eksempelvis fluekast, ligesom fælleslokalerne bruges af vores kunder og venner af huset, når de binder fluer og nyder det store fællesskab.
Skjern Å har i sig selv en inspirerende historie. Åen huser den ægte Skjern Ålaks, som var ved at uddø for få årtier siden. Den vilde laksestamme voksede sig dog stor og stærk, og det samme skete for åen, som igen snor sig frit og naturligt i engene. Området er derfor beriget med et fantastisk dyre- og fugleliv – og naturligvis masser af fisk i vandet.
Vi har vores virke tæt på naturen, vandet og de laks og ørreder, vi holder så meget af. Kort sagt består området ved Skjern Å af vores hovedkontor og vores Zpey Lodge, der rummer både udstilling, butik og guidevirksomhed, som alt sammen er med til at skabe de perfekte rammer for lystfiskere fra nær og fjern. Vi er en del af lokalsamfundet, og det er her ved åen, vi hele tiden bliver inspireret til at udvikle nye og bedre produkter og services.
Passion er en del af Zpeys DNA
Hos Zpey synes vi, det skal være sjovt at fiske. Derfor vil vi altid gerne hjælpe hinanden og folk omkring os, så vi i fællesskab kan sprede fiskeglæden ud til endnu flere lystfiskere.
Castability, Fishability og Catchability er grundlaget for alle vores produkter, uanset om det er til begyndere, øvede eller nørder – og uanset om det er til spinnefiskeri eller fluefiskeri. Passion og grundighed går igen gennem hele processen, når vi udvikler nye produkter. Vi står selv i felten og afprøver nyt grej, inden vi sender det på markedet. Det er den eneste måde, vi kan være sikre på, at det lever op til vores forventninger og høje krav.
Zpey består af en stor flok passionerede fiskenørder. Vi er en god blanding af lystfiskere, entreprenører, produktudviklere og marketeers, som alle elsker fiskeriverdenen. Vi bruger en masse tid sammen og arbejder konstant på at forbedre Zpey universet. Vi drømmer hele tiden om at fiske endnu mere – og at inspirere vores kunder til at gøre det samme.