Ihr Einkaufswagen

Ihr Warenkorb scheint derzeit leer zu sein!

MIT DEM EINKAUFEN FORTFAHREN

Vorfach - Zweihand

kr 149,00

Forfang og forfangsspidser

Et forfang – også kaldet en leader – er en vigtig del af grejet, når du dyrker fluefiskeri. Mange nedprioriterer denne del, og selvom du selvfølgelig ikke kommer langt med et super godt forfang på en elendig stang, bør du ikke overse fordelene ved et godt forfang. Et forfang udfør overgangen fra den tykke flueline til den tynde forfangsspids – også kaldet tip.

 

Et godt forfang skal kunne to ting: det skal kunne præsentere fluen på den bedst mulige måde, så du kan lokke fisken til, og det skal have styrke til at fighte fisken, så den ikke smutter fra dig. Forfanget sørger for at vende fluen korrekt, når den præsenteres, så du ikke risikerer at skræmme fisken, når forfang og flue lander på vandet.

 

Forfangets primære funktion er at overføre energien fra den tunge flueline til den noget lettere flue. Derfor er forfanget tykt i den ende, der sidder på fluelinen og tyndt i den ende, der sidder ud mod fluen. I den tynde ende af forfanget monteres en forfangsspids, som er endnu tyndere, og som hjælper med at optimere både kast og præsentation af fluen.

 

Forfanget er den del af fluelinen, der er udsat for mest pres under fighten med fisk. Derfor er det vigtigt, at du vælger den type forfang, der passer bedst til dit fiskeri og dermed lever op til dit behov. Ved at montere en forfangsspids for enden af forfanget, er det også denne du klipper af, når du skal skifte flue. Du kan dermed bruge dit forfang i længere tid.
 

Forfangets udvikling

De første forfang blev fremstillet af hestehår fra hingste. Hårene blev flettet sammen og taperet, det vil sige, de blev spidset til i den ene ende.

 

Senere kom silke til og blev det nye materiale til fremstilling af forfang. Silke gav stærkere forfang end hestehårene, men krævede til gengæld, at forfanget skulle fugtes og blødes op, hvis der skulle bindes knuder på det. Derfor opbevarede man sine silkeforfang i små blikdåser med fugtige filtindlæg i, så silken blev holdt fugtig og dermed var klar til fiskeriet.

 

På et tidspunkt kom nylon og revolutionerede forfanget yderligere. Nylon er et let og stærkt materiale, der let kan laves knuder på, når det er tørt. Det suger dog også en del vand, hvilket gør det svagere, når det er vådt. På trods af lidt udfordringer er nylon stadig et af de foretrukne materialer, når der skal købes forfang. Dette skyldes primært den billige pris og den stærke ydeevne.

 

Nylon er dog ikke længere den eneste stærke spiller på markedet for forfang. Flourocarbon har efterhånden indtaget en stor markedsandel. Det ligner nylon, men er noget helt andet. Flourocarbon blev oprindeligt udviklet til offshore industrien, hvor der er behov for, at det kan ligge på bunden af havet i årevis uden at blive nedbrudt. Materialet er dyrere end nylon, men er helt sikkert prisen værd. Flourocarbon er tungere end nylon, så det synker hurtigere uden at suge vand. Det betyder, at det får små fluer til at synke hurtigere, samtidig med at det bliver næsten usynligt under vandoverfladen. Flourocarbon er desuden lidt stivere end nylon, så du lettere kan løse eventuelle vindknuder op.

 

Vi kommer heller ikke uden om polyleaders, som kort sagt er et nylonforfang med en coating udover. Denne fremstillingsmetode gør det muligt at lave forfang, der strækker sig flot ud i kastet – også hvis du fisker i blæsevejr. Det skyldes, at forfanget på denne måde bliver tungere ligesom fluen. Det gør det også muligt at fremstille forfang i forskellige densiteter, så du kan få en model, der passer lige netop til dit fiskeri.
 

Sådan vælger du den rigtige forfangsline

Der findes en række forskellige forfang, der hver er gode til forskellige ting. Forskellen ligger i materiale, tykkelse og længde. Zpey forfang er alle af kvalitetsmaterialer, så her skal du primært overveje, hvor og hvad du fisker efter, så du kan få den rigtige størrelse og densitet til dit fiskeri.

 

Nogle af vores forfang egner sig bedst til eksempelvis laks og havørred, mens andre er bedre egnet til fiskeri på dybere vand. Hvis du er i tvivl om, hvilken type forfang der passer bedst til dit fiskeri, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi udvikler og tester selv alle Zpey produkter, så vi har indgående kendskab til de forskellige forfang og kan derfor vejlede dig til den bedst mulige løsning.

 

Længde

Når det kommer til længden på dit forfang, er en god tommelfingerregel, at det skal være cirka samme længde som din stang – eventuelt lidt længere. På denne måde undgår du, at overgangen mellem netop forfanget og fluelinen kommer inden for topøjet og dermed risikerer at sætte sig fast midt i fighten med en stor fisk.

 

Et langt forfang sikrer, at fisken ikke bliver skræmt af fluelinen, når den lander på vandet, og særligt hvis du fisker i lavt og klart vand, kan du få brug for et længere forfang.

 

Hvis du fisker med synkeline, kan du derimod med fordel gå efter et kort forfang. Idéen med en synkeline er netop at få fluelinen ned til dybtgående fisk, så det hjælper naturligvis ikke, hvis fluen bliver liggende i overfladen, fordi et langt forfang holder den oppe. Jo hurtigere linen synker, des kortere bør forfanget være. Et kort forfang er velegnet til fiskeri med store fluer efter eksempelvis gedder. Den perfekte længde afhænger naturligvis af dine personlige præferencer og dit fiskeri, men som udgangspunkt er forfang til synkeliner mellem 6 fod til almindelige synkeliner og helt ned til 3 fod til ekstra hurtigt synkende liner.

 

Tykkelse

Som nævnt længere oppe er et forfang som regel tykkere i enden mod fluelinen og tyndere i enden mod fluen. Den tykke del skal udgøre cirka to tredjedele af totallængden, svarende til eksempelvis 6 fod på et forfang på 9 fod, som er nogenlunde standard for enhåndsstænger.

Mellem selve forfanget og fluen monteres en forfangsspids. Forfanget taperes ned til en forfangsspids, der er endnu tyndere og dermed mindre synlig i vandet. Tykkelsen på forfangsspidsen skal matche fluen: jo mindre flue, des tyndere forfangsspids.
 

Zpey forfang

Zpey forfang er fremstillet med en stærk nylonkerne omgivet af en coating, der sikrer dig de bedst mulige forudsætninger for succes i både kast og præsentation af fluen.
 

Zpey forfangsspidser er fremstillet af det suveræne materiale flourocarbon, som er stivere end nylon og mere transparent under vandet end selve forfanget.

 

Mange billige forfang er for svage og tynde i den ende, der sidder på fluelinen, så de ikke kan klare strabadserne. Hvis den ende af forfanget er for tynd, er der næsten garanti for, at det ikke strækkes ordentligt ud, hvilket betyder, at fluen ikke bliver præsenteret korrekt.

Vi har testet vores Zpey forfang grundigt, før vi sendte dem på markedet, så vi er sikre på, vi har fundet den bedste løsning, der balancerer tykkelsen fra lineenden til flueenden på bedste vis. Vores forfang og forfangsspidser er udviklet, så de passer perfekt sammen med vores skydehoveder, hvilket sikrer dig en komplet løsning i topkvalitet og dermed en fantastisk fiskeoplevelse.

 

Hvis du har brug for rådgivning, eller du vil teste grejet, før du køber, kan du besøge os i Skjern, hvor vores produkter er tilgængelige til afprøvning, så du ikke skal købe noget, uden du har prøvet at stå med det først. Du kan blandt andet prøve vores fluestænger eller spinnestænger, alt efter hvilken type fiskeri du dyrker. Vores fluestænger findes både som enhåndsstænger og tohåndsstænger.

Deutsch