En tohåndsfluestang er udviklet til fluefiskeri i strømvand efter de fisk, der findes i netop åer, elve og floder verden over.
I modsætning til sin lillebror enhåndsstangen har tohåndsfluestangen et ekstra håndtag i bunden, der gør det muligt at få ekstra kraft i kastene – selv uden bagkast. Det gør tohåndsstangen til et oplagt værktøj de steder, hvor der ikke er plads til bagkast, og hvor du ønsker at kaste langt og ubesværet hver gang.
En tohåndsfluestang består typisk af en fem- eller seksdelt klinge, et antal øjer, to håndtag af kork og en hjulholder.
Tohåndsfluefiskeri dyrkes typisk efter:
Der findes en kategori inden for tohåndsfluestænger, der kaldes switchstænger. På disse kan du skrue håndtaget i bunden af og på, så du kan skifte din stang mellem at være en enhåndsfluestang og en tohåndsfluestang, så den altid passer til dit aktuelle behov.
En switchstang er let og sjov at fiske med, og hvis du fisker målrettet efter havørred og mindre laks i mindre vande, er den det helt rigtige valg og vil helt sikkert give dig nogle uforglemmelige fiskeoplevelser. Fisker du derimod i de større elve, er det vigtigt, at du får en rigtig kastekanon, så hvert kast uden besvær kan komme ud, hvor fisken står, så du fisker så effektivt som muligt og får optimale chancer for bid.
En tohåndsfluestang er en vaskeægte laksestang, så hvis du er ude efter målrettet laksefiskeri, er det helt sikkert et godt valg. En tohåndsstang kan klare flere strabadser, hvad enten det er vandet eller vinden, der udfordrer dig og dit fiskeri. Du har ligeledes mere kontrol over stangen, når du skal fighte fiskene.
Hvis du er på jagt efter den bedste laksestang på markedet, kan du helt sikkert finde en god kandidat i vores udvalg. Det er dog svært at udpege en enkelt stang som værende den bedste, da det afhænger af, hvordan og hvor du fisker. Det er derfor nødvendigt, at du fastlægger din behov og dine præferencer, så du kan finde en tohånds laksestang, der kan opfylde dine krav og dermed give dig de bedste fiskeoplevelser.
Når det handler om tohåndsfluestænger, er det vigtigt, at du får lavet et setup, der passer til netop dig og dit fiskeri. Tohåndsfluestænger er inddelt i klasser, så du kan vælge en model, der lever op til dine krav og behov. Derudover skal du have den rigtige flueline, en godt fluehjul og et passende forfang.
Både tohånds- og switchstænger er oplagte valg til fluefiskeri ved åen, hvor du kan udføre diverse speykast uden problemer og affiske netop der, hvor du ønsker – selv uden bagkast.
Vores tohåndsfluestænger er velegnede, uanset om du er garvet lystfisker, eller du er helt ny på området. Hvis du har brug for hjælp til at vælge sammensætte den helt rigtige tohåndsstang, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan vejlede dig på bedste vis.
Alle hos Zpey har en stor interesse for fiskeri – i særdeleshed fluefiskeri – så vi arbejder på baggrund af egne erfaringer i alt hvad vi gør; lige fra udvikling og produktion af vores produkter til vejledning af vores kunder. Vi har selv testet vores tohåndsfluestænger, så vi ved, hvad vi har med at gøre, og vi står 100% inde for kvaliteten.
Har du brug for at afprøve nogle forskellige modeller, for at finde ud af hvilken tohåndsstang der passer dig bedst, er du velkommen i vores lodge i Skjern, hvor der er mulighed for at teste tohåndsstænger og andet udstyr, så du kan blive klædt godt på til dine egne fiskeeventyr.