Din indkøbskurv

Din kurv er tom

Shop videre

Zpey Zen - Z2

kr 2.995,00

Zpey Epsilon Hjul

kr 2.295,00

Fluehjul

Den primære opgave for et fluehjul er at opbevare fluelinen, når den ikke er i brug. Ud over fluelinen skal der også være plads til baglinen, som gerne skal være minimum 50 meter og gerne 100 eller mere. Længden – og dermed pladsbehovet – afhænger dog af, hvilke fisk du vil fange. Hvis du går efter eksempelvis laks eller steelhead, bør der være plads til 200 meter bagline på fluehjulet, så du ikke risikerer at løbe tør under fighten.

 

Fluehjulets vægt skal også passe til din stang. Et for tungt hjul bliver hurtigt besværligt, når du skal stå med det i længere tid, og hvis vægtforholdet mellem stang og hjul er forkert, går det ud over balancen i dit kast.

 

Bremsen

Et godt fluehjul skal naturligvis have en passende bremse. Bremsen er en essentiel del af et fluehjul, da den skal kunne holde et konstant pres på fisken under fight og ikke mindst udløb. Bremsens primære opgave er naturligvis at stoppe linen og dermed fisken, så den kan blive udtrættet, og du til sidst kan hive den i land. Det er vigtigt, at bremsesystemet er kraftigt nok til at kunne håndtere de fisk, du fisker efter. Mange hjul i dag har en justerbar bremse, så du kan tilpasse den til dine præferencer under fight, hvilket er en stor fordel, når du vil have mest muligt ud af dit fiskeri.

 

Desuden laves de fleste bremser i dag med envejs rullelejer. Det betyder, at bremsen kun er slået til i udadgående retning, så der ikke er bremsemodstand under indspinningen. Bremserne på Zpey fluehjul er fremstillet med bremseskiver i karbon, så du får en blød og jævn bremsning under fight.

 

Spolen

Spolen er en anden vigtig bestanddel af et fluehjul. Det er her, linen spoles på, så den er selvsagt svær at undvære. Udfordringen ved spoler gennem tiden har været at fremstille modeller, der er både lette og stole i diameteren. En lille spole vejer ikke ret meget, hvilket er en fordel, men til gengæld er diameteren også lille, så der ikke er plads til ret meget line. Derudover giver en lille spolediameter meget krøllede liner og en langsom og besværlig indspinning.

 

Hvis spolen bliver lavet større, øges diameteren, og du slipper for irriterende krøller på linen. Til gengæld fylder og vejer en stor spole selvfølgelig mere end en lille. Hos Zpey har vi brugt meget tid på løse denne problematik, og det er lykkedes os at få det bedste fra begge verdener: letvægtshjul med stor spolediameter. Det betyder, at du hverken skal bekymre dig om snoet line eller unødvendig vægt på stangen, når du tilføjer et Zpey fluehjul til dit fiskeri.

 

Klasser

Fluehjul er inddelt i de samme AFTM-klasser som fluestænger. På den måde er det nemt for dig at finde ud af, hvilket hjul der passer til din stang og din line.

 

Hvilken klasse du skal vælge, afhænger af typen af dit fiskeri. Fluehjul til kysten skal være holdbare og have en god bremse, som kan klare både store fisk og saltvand. Til kystfiskeri anbefaler vi typisk et hjul i klasse 5-8.

 

Til laksefiskeri og åfiskeri er der ligeledes brug for en stærk bremse, da det særligt er her, du kan støde på de helt store fisk. Her bør du gå efter et fluehjul i klasse 7-10, afhængigt af hvor stor åen er. Hvis du fisker i mindre åer efter havørred, kan det være fint med et fluehjul i klasse 5-8, men det er vigtigt, at bremsen kan bremse jævnt, da du også her kan komme ud for store fisk.

 

Kvalitetssikre Zpey fluehjul

Hvis du er ny i fluefiskerverdenen, er der måske en del udstyr, du skal investere i, før du kan komme i gang. Hvis du vil have det bedste ud af dit fiskeri, er det dog vigtigt, at du ikke lader dig friste til at købe et for billigt fluehjul. Billige fluehjul kan typisk ikke klare hverken saltvand eller modstanden, der opstår, når de skal bremse gode fisk. Det er derfor penge godt givet ud, hvis du køber et godt fluehjul fra starten. De kan nemlig følge dig i lang tid, så du kan få masser af gode fiskeoplevelser i stedet for at skulle ærgre dig over frustrerende tidsspilde og ødelagt grej.

 

I udviklingen af vores forskellige Zpey fluehjul har vi lagt vægt på at skabe en fjerlet konstruktion med masser af muskelstyrke. Det har givet os et solidt udvalg af gode fluehjul, der kan bidrage til virkeligt gode fiskeoplevelser. Den lave vægt gør det nemt at arbejde med fluehjulet, og vi synes selv, at vores design ser super fedt ud på stangen. Desuden har hjulene en relativt lille spole, men en stor spolediameter, så du ikke skal bekymre dig om linehukommelse.

 

Det er vigtigt, at et fluehjul er saltvandsbestandigt, så det kan holde til kystfiskeri og andet fiskeri i saltvand. Alle Zpey fluehjul er saltvandsbestandige, så du kan fiske løs uden bekymringer. Særligt bremsesystemet består af fine mekanismer, så det er forseglet for at forhindre skidt og saltvand i at trænge ind til bremse og lejer.

 

Du kan lynhurtigt klikke dit nye Zpey fluehjul hjem, men du kan også besøge vores lodge i Skjern, hvis du vil afprøve de forskellige hjul, før du køber. Det er da noget af et tilbud! Fluehjul, stænger, liner, osv. ligger klar til dig, så du kan teste forskellige opsætninger og finde frem til den helt rigtige kombination til dit fiskeri.

 

Vi hjælper også meget gerne, hvis du har spørgsmål til noget af vores grej. Uanset om du er nybegynder eller garvet fluefisker, har vi altid tid til en snak om løst og fast – vi elsker nemlig selv fiskeri, så vi griber enhver chance for at tale om fiskeri og udstyr, så vi forhåbentligt kan sprede de gode fiskeoplevelser til endnu flere.

Dansk