Din indkøbskurv

Din kurv er tom

Shop videre

Skydehoveder

Skydehovedet udgør halvdelen af linerne i skydehovedsystemet. Den anden halvdel er skydelinen, som skydehovedet monteres på ved hjælp af loop-til-loop systemet. Hvis du bruger skydehovedsystemet i dit fluefiskeri, er det vigtigt, at skydehovedet er tilpasset din fluestangs længde og kastevægt. Det helt rigtige setup har altså stor betydning for din kasteoplevelse og din fiskeoplevelse generelt.

Når du køber Zpey skydehoveder – og vores øvrige liner – er der små fabrikslavede loops på, så du nemt og hurtigt kan sammensætte de Zpey liner, du har brug for. Vi mener, at loops i enderne er den bedste løsning, da det giver dig maksimal fleksibilitet, så du lynhurtigt kan skifte setup undervejs, hvis du for eksempel hellere vil fiske med flydende forfang eller andet.

 

Typer af skydehoveder

Som med alt andet fluegrej – og fiskegrej i det hele taget – er det vigtigt, at du får sammensat det helt rigtige setup, så delene passer perfekt sammen, og du får den bedst mulige oplevelse. Hvis der står to AFTM-klasser angivet på din fluestang, skal dit skydehoved matche det største tal.

Når du skal vælge skydehoved, er der desuden flere forskellige faktorer at tage højde for, for eksempel om du fisker med enhånds- eller tohåndsstang.

 

Enhånds og tohånds

Det er vigtigt at skelne mellem skydehoveder til henholdsvis enhåndsfluestænger og tohåndsfluestænger. Tohåndsstænger er længere og stivere, og der er derfor brug for tungere skydehoveder. Tohåndsstænger bruges ofte i åen, så skydehovederne til disse stænger er ofte kortere, da du ikke har brug for super lange kast til åfiskeri.

 

Skydehoved eller WF?

Hvis du dyrker fluefiskeri med tohåndsstang, har du som udgangspunkt altid brug for et skydehoved. Hvis du anvender enhåndsstang, kan du vælge, om du vil bruge skydehovedsystemet, eller om du vil fiske med WF-line (weight forward).

Hvor skydehovedet bruges i kombination med en skydeline, har en WF-line så at sige begge dele integreret, så du slipper for samlinger på linen. Et setup med skydehoved kan give et længere kast, men også ringere kontrol med fluen, mens det kan være en fordel at være fri for samlinger i et setup med WF-line. Du kan læse mere om de to typer i vores kategori med flueliner.

 

Korte skydehoveder

Selvom fiskegrej altid kan tilpasses den enkelte fisker, er et færdigt skydehoved som regel omkring 30 fod, svarende til 9,15 meter. Det er en god længde, hvis du fluefisker og anvender overhåndskast. Hvis du i stedet anvender underhåndskast, kan du drage stor fordel af et kort skydehoved, der også vejer lidt mere.

Skydehoveder kan altså se meget forskellige ud, hvilket også gør dem egnede til forskellige ting.

Korte skydehoveder egner sig som udgangspunkt ikke til overhåndskast, da de slår over og langt fra lander udstrakt på vandet. Til gengæld shiner de, når det kommer til underhåndskast, hvilket er en kæmpe fordel, hvis du fisker på steder, hvor der ikke er plads til bagkast. Et kort skydehoved, der sendes afsted med en lækkert underhåndskast, retter sig fint ud og lander pænt og udstrakt på vandet.

Vi har dog udviklet vores korte skydehoveder, så de også er egnede til overhåndskast, selvom de er korte.

Korte skydehoveder bruges eksempelvis i åer, hvor der ofte er masser af bevoksning omkring, og underhåndskastet derfor er at foretrække. De bruges også i floder og elve.

En velkendt ulempe ved korte skydehoveder er, at linehastigheden ikke er lige så høj som ved overhåndskast, hvilket kan koste både præcision og retningsstabilitet, ligesom kastelængden mindskes markant i modvind, hvor der ikke er meget at kæmpe imod med. Med Zpey Hybrid og Zpey Skagit Light har vi dog løst denne udfordring. De to systemer er lavet til at være korte og kompakte, men er samtidig taperet, så de også kan kaste godt med overhåndskast. Du er altså ikke tvunget til at underhåndskaste med linerne, selvom de er korte.

Korte Zpey skydehoveder vejer det samme som de lange, da de er gjort mere kompakte. Det gør, at de korte skydehoveder er gode til at skære igennem vinden med deres lille overfladeareal. Du kan derfor med fordel bruge overhåndskast, så du får stor kraft i dit kast.

 

Afprøv Zpey skydehoveder og andet fluegrej, før du køber

Hos Zpey er vi nørder, når det kommer til fiskeri. Derfor ved vi, at det kan være svært at købe grej uden at have stået med det i hænderne først. Følingen med skydehovedet i kombination med skydelinen og fluestangen kan man ikke læse sig til, så vi har gjort det muligt at afprøve vores grej ved vores Lodge i Skjern, så du kan teste nogle forskellige setup, før du vælger din nye følgesvend. Er du helt ny i fluefiskeverdenen, deler vi gerne ud af alle vores råd, så du kan blive klædt godt på til dine kommende fiskeeventyr. Vi kan også komme med anbefalinger til gode fiskesteder både i Danmark og i udlandet, så hiv endelig fat i os, hvis du vil have en mere eller mindre nørdet snak om fiskeri.


Danish
Danish